+45 96 84 86 02 // ungdomsskolen@struer.dk

Knallert tilmeldingsliste

Motor

Vil du køre på knallert når du bliver 15 år, skal du have et knallertkørekort.

Medarbejder
Bjarne
Jens Kristian
Kim S. G.
Aldersgrænse
Fra 14 år til og med 17 år og 11 måneder.
Pris
600 kr.
Antal ledige pladser
Der er 884 pladser tilbage.

Beskrivelse

  • Knallertundervisningen er inkl. teoretisk og praktisk køreprøve samt kørselsrelateret førstehjælp
  • Knallertkørekortet koster 600 kr.
    Beløbet skal du betale ved tilmeldingen på www.ungstruer.dk eller via Mobile Pay mrk. navn og knallert til 129555
  • Du skal møde op til de planlagte undervisningsdage, ellers kan du ikke blive indstillet til køreprøven
  • Bemærk at knallertundervisningen som udgangspunkt ikke finder sted i vintermånederne grundet glat føre og tidlig mørke
  • Vi indkalder primært efter alder, sekundært efter tilmeldingsdato. Det kan være svært helt at forudsige hvornår man kan få en plads på et hold. Eksempel: Hvis en ung fx er 14,5 år og nummer 6 på tilmeldingslisten - og der så lige pludselig er 10 unge mennesker, som tilmelder sig og de alle er ældre end den unge på fx 14,5 år, jamen så kommer de foran i køen. Fordi vi først og fremmest sorterer efter alder. Hvis der så fx er 14 unge, (vi kan kun have 12 unge pr. hold), hvoraf de 3 sidste unge er præcis lige gamle, så er det fx dér, at man går ind og kigger på, hvem tilmeldte sig først? Og den som tilmeldte sig først kommer så på holdet
  • Husk at skrive i kommentarfeltet hvis du skal på efterskole, eller allerede går på en efterskole. Kommentarfeltet må også benyttes hvis du mener, at der er andre informationer, som er relevante for os at vide
  • Dette er en tilmeldingsliste, når du kommer på et knallerthold, så kontakter vi dig via sms, hvor du får tilsendt et link. I dette link får du en masse information om at tage knallertkørekort, samt information om dine køretider, teoritider osv.
  • Hvis du ikke består, skal du op til ny prøve. Det koster 300 kr. at gå til en ny prøve
  • Du skal medbringe et godkendt pasfoto
  • Kørekortet sendes direkte til dig fra Borgerservice, men bestilles først den dag du fylder 15 år. Du kan evt. afhente et midlertidig kørekort på Borgerservice, den dag du fylder 15 år

                  

Undervisere: Forskellige undervisere

Sted: Ungdomsskolen og kørelærernes øvebane

Pris: 600 kr.

Tid: Du bliver indkaldt via sms

 

Husk at tilmelde dig i god tid.

 

Det er en god idé at få et knallertkørekort, også selv om du måske ikke lige tænker på at købe en knallert i den nærmeste fremtid.

 

NB! Bor du i Struer Kommune, men er på efterskole i en anden kommune og skal du have knallertkørekort - så skal du være opmærksom på, at Struer Kommune ikke betaler for undervisning til knallertkurser i andre kommuner.

Vi arrangerer derfor kurser, hvor undervisningen afvikles over en weekend samt en uge i skolernes ferier. Her har du som efterskoleelev mulighed for at deltage.

Medarbejder


 
Bjarne


 
Jens Kristian


 
Kim S. G.


Andre hold i samme kategori