Ture & rejser
Brænder du for make-up, hårstyling, photoshoot, catwalk og modeshows?
Går du i 7. eller 8. klasse, og brænder du for make-up, hårstyling, photoshoot, catwalk og modeshows? Så er denne camp lige noget for dig!
På Beauty Campen skal du igennem flere workshops, som afvikles af professionelle undervisere. De vil lære dig hvordan du styler dig selv, bevæger dig på catwalken og poserer foran kameraet. Hele forløbet afsluttes med et brag af et modeshow! Der vil under hele campen være stor fokus på sammenholdet og fællesskabet på tværs af ungdomsskolerne. Derfor har vi fyldt programmet med underholdning og ekstra workshops om aftenen. Beauty Campen afvikles den 16-18/10 (Ung Struer er på Camp 2, se vedhæftet pdf-fil) på Midtjysk Efterskole, hvor alle deltagere og undervisere vil blive indkvarteret på 2-3 personers værelser. Glæd dig til tre dage med masser af selvforkælelse, underholdning og hygge.
Vi tager afsted i efterårsferien: Mandag den 16. oktober og er hjemme igen onsdag den 18. oktober. Vi mødes ved Struer Ungdomsskole den 16. oktober (nærmere tidspunkt følger) hvor vi kører sammen i bus hen til Midtjysk Efterskole.
Deltagerbetaling: 550 kr.; prisen dækker for transport, overnatning, fuld forplejning, undervisning inkl. materialer, goodie-bag og t-shirt.
Tilmeldingsfrist: 7. september 2023. Hvis man melder fra efter tilmeldingsfristen, får man ikke pengene returneret.
Video om Beauty Camp