Praktik hos Entreprenør Ivan Bastrup Jakobsen
Entreprenør Ivan Bastrup Jakobsen A/S holder til i Linde i Struer Kommune og arbejder med mange forskellige opgaver – både for virksomheder, landbrug, kommunen og private kunder.
Hos os kan du prøve kræfter med alt fra jord- og kloakarbejde til beton, belægning og byggemodning. Vi laver også spændende naturprojekter som vådområder, søer og vandløb, og vi hjælper med energi- og forsyningsopgaver.
I praktik hos os får du indblik i en alsidig hverdag, hvor vi bruger store maskiner, arbejder ude i naturen og på byggepladser, og hvor samarbejde og ansvar er en vigtig del af jobbet.
Mulige jobtitler:
- Anlægsstruktør
- Bygningstruktør
- Brolægger
- Projektleder
Vi tilbyder:
- At du får lov til at prøve kræfter med entreprenørfaget og opleve hverdagen på en byggeplads
- Indblik i mange forskellige typer opgaver – lige fra jord- og kloakarbejde til beton, belægning og naturprojekter
- At komme tæt på store maskiner og se, hvordan de bruges i praksis
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på samarbejde
Vi forventer:
- At du møder til tiden og er klar til at tage fat
- At du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
- At du tør stille spørgsmål og være en aktiv del af hverdagen
- At du kan lide at være ude i frisk luft – uanset om solen skinner eller det regner
Kontaktoplysninger:
Benjamin Pilgaard
61610072
Mødetid og sted:
Tidspunkt aftales nærmere.
Praktisk info:
Tag arbejdstøj på, som må blive beskidt og der er passende til vind og vejr – vi arbejder
ofte udendørs.
Sikkerhedssko kan lånes ved at kontakte din UU-vejleder.
Medbring madpakke og drikkedunk.
Du har mulighed for at tage bus nr. 335 frem & tilbage - se tider & køreplan: Rute 335